Kanelsnurrer med speltmel.
Lysten til kanelsnurrer har været stor i lang tid, så derfor ville jeg kaste mig ud i en ny opskrift med speltmel. Jeg elsker at eksperimentere med mel, og jeg har et skab fyldt med alt mulig forskelligt Så det var helt perfekt! Snurrerne bliver dejligt bløde som smør med en god smag af kanel. Det er helt klar blevet en ny favorit herhjemme. Dej: - 20 g gær - 2,5 dl lun mælk - 1 æg - 60 g sukker - 1 nip salt - 180 g fuldkornsspeltmel - 300 g sigtet speltmel - 75 g smør Fyld: - 50 g blødt smør - 3-4 tsk kanel - 4 spsk brun farin Fyld: 1. Bland smør, brun farin og kanel sammen så det bliver en blød masse. 2. Stil det på køl indtil det skal bruges. Dej: 1. Rør gæren ud i den lune mælk. Hvis du har en røremaskine så brug den. 2. Tilsæt æg, sukker, salt og rør igen. 3. Tilsæt lidt mel ad gangen – pas på dejen ikke blive tør. 4. Ælt dejen med en dejkrog i ca. 8-10 minutter, hvorefter smør tilsættes i små tern. 5. Ælt igen i ca. 5 minutter – dej...