Skøn, grov tærte med broccoli, bacon, mandler & parmesan..

Jeg har haft sådan en lyst til tærte idag. Normalt laver jeg min yndlings med kylling og spinat men idag skulle vi prøve lidt nyt. Så jeg gik på opdagelse i køkkenet efter lidt inspiration. Jeg mente jeg engang havde set en opsktift, hvor broccoli, bacon, mandler og parmesan indgik. Og heldigvis har vi altid mandler og bacon på lager, og da jeg var til Femina kvindeløb i Aalborg, fik jeg et ordentligt læs parmesanost med hjem.


Det endte ud i en lækker tærte, som er fyldt med lækre smagsindtryk, og som ligger godt i mavsen. Helt sikkert en ny favorit, som vil blive lavet igen.


Bund:
1 stor tærte (ca. 28 cm)
- 3 dl Grahamsmel
- 1 spsk. Hvedemel
- 1 tsk. Salt
- ½ dl smagsneutral Olie
- 1½ dl koldt vand

1. Start med at blande mel og salt sammen.
2. Derefter røres olien i, tilsæt vandet og rør den godt sammen
3. Når dejen er færdig sættes den i køleskabet i minimum en ½ time.

Æggemassen:
- 3 Æg
- 2,5 dl Mælk (eller cremefraiche, hytteost, etc)
- 1 tsk Paprika
- 1 fed presset hvidløg
- Salt, peber

1. Pisk æggene sammen
2. Tilsæt derefter mælk, paprika, hvidløg, salt, peber og pisk det hele godt sammen.

Fyld:
- 300 - 400 g Broccoli
- 1 bundt Forårsløg (i fine skiver)
- 1 pk Bacon i tern
- 30-40 g Mandler (Grofthakket)
- 6-8 spsk friskrevet parmesan

Sådan samler du tærten:
1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
2. Start med at dele broccolien i mindre buketter og overhæld med kogende vand og lad stå et par minutter, hæld derefter vandet fra.
3. Steg baconen let på en pande (så de er lidt tilberedte men ikke sprøde.)
4. Fordel dejen i en tærteform ved enten at rulle den ud mellem to stykker bagepapir, eller ved at trykke den ud i tærteformen.
5. Fordel de "blancherede" broccoli og fintsnittede forårsløg i bunden.
6. Dernæst bacon, ost og mandler.
7. Til sidst hældes æggemassen ud over, og tærten bages i en forvarmet ovn på 200 grader i 30-35 min.


Bon appetit! 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.