Chocolate Snowballs.

Nu nærmer julen sig med lynets hast. Så nu må juleopskrifterne hellere findes frem, så der kan forberedes.. :)

Her er en virkelig lækker opskrift på en omgang lækre chokoladecookies. De er sprøde udvendigt og en smule blød indeni, med en god chokolade smag. De er virkelig lækre.. 

Jeg lavede disse cookies sidste år til jul, med stor succes.. 




Inspirationen er fundet hos http://krissers-cookiecrumble.blogspot.dk/2011/12/chocolate-snowballs.html. Hun har mange super lækre opskrifter. 


Chocolate snowballs:
180 g Mørk chokolade
- 70 g Mel
- 40 g Kakao
- 1 ½ tsk. Bagepulver
- 1 / 4 tsk. Salt
- 115 g Blødt smør
- 200 g Brun farin
- 2 Æg
- 75 g Flormelis

1. Smelt chokoladen over vandbad og sæt det så til afkøling indtil det når stuetemperatur. 
2. I en mellemstor skål blandes imens mel, kakao, bagepulver og salt sammen og stilles til side et øjeblik.
3. Pisk smør og farin sammen til en luftig og ensartet masse.
4. Pisk derefter æg og chokoladen sammen og bland det med smør og farin.
5. Kom til sidst melblandingen i og pisk forsigtig rundt indtil massen er ensartet og glat. 
6. Stil nu dejen på køl i 30-60 minutter, eller indtil dejen er til at håndtere og arbejde med. 




7. Forvarm ovnen til 175 grader og kom imens flormelis i en dyb tallerken
8. Brug en teske til at dosere mængden med og rul så dejen til en fin og rund kugle. 




9. Når kuglerne er formet, rulles de i flormelis, gerne et par gange så du får godt med flormelis på.
10. Placer herefter kagerne på bageplade beklædt med bagepapir og med ca. 2-3 cm mellemrum, da de flyder en anelse ud. 
11. Bag kagerne i ca. 10 minutter, men sørg samtidig for at de ikke er gennembagt, da de meget gerne må være en smule bløde indeni. 
12. Køl kagerne af på bagepladen og overfør dem herefter til en rist, hvor de køler helt af. 



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.