Den der du ved nok. 😉

Min dejlige mand har lige haft fødselsdag, og det eneste han ville have, var en "Den du ved nok" kage, da det er en af hans favoritter fra barndommen. Og så skulle han selvfølge nok få den. Det er jo også en "classic" og gæsterne var vilde med den.

Den du ved nok:
- 250g Sukker
- 2 Æg
- 225g Hvedemel
- 2 tsk Bagepulver
- 1 tsk Vanillepulver
- 2 spsk Kakao
- 1 3/4 dl Mælk
- 150g Smeltet smør

Glasur:
- 75g Smør
- 3 spsk Kold kaffe
- 1 spsk. Kakao
- 140g  Flormelis
- 50g Kokosmel

1. Start med at tænde ovnen på 190 grader varmluft.
2. Pisk æg og sukker godt sammen.
3. Bland de tørre ingredienser i en anden skål.
4. Smelt smørret og lad det afkøle inden du blander mælken i.
5. Si melblandingen i æggemassen og vend det godt, men forsigtigt rundt med en dejskraber så massen forbliver luftig.
6. Rør mælke/smørblandingen i til sidst.
7. Beklæd en lille brandepande med bagepapir. Hæld så dejen i og bag kagen i ovnen i ca. 25 minutter.
8. Lav glasuren imens kagen er i ovnen.
Smelt alle ingredienserne sammen i en lille kasserolle ved svag varme. Sørg for at røre godt rundt i massen under opvarmningen.
9. Når kagen er afkølet lidt, hældes glasuren over. 

Lad kagen afkøle helt inden i sætter tænderne i den. Den er alligevel bedst dagen efter.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.