Havregrødspandekager

Jeg får næsten altid havregrød til morgenmad, men nogle dage kan det være lidt trivielt. Så jeg har gået med tanken i lidt tid, om man ikke kunne lave en form for pandekage/klatkage af havregrød. 
Så det har jeg forsøgt. Det tog lidt tid og lidt mislykkede forsøg, men denne opskrift lykkedes og det smagte lækkert.


Havregrødspandekager:
- En alm. Portion havregrød ( Du kan finde opskriften lige HER)
- 1 Æg
- 1 tsk. Vanilje pulver
- Lidt Mælk (Valgfrit - Hvis grøden er for tyk)

1. Start med at lave havregrøden
2. Derefter blandes de øvrige ingredienser i grøden. Husk at røre godt, når ægget kommer i så der ikke dannes røræg i grøden.
3. Varm en pande godt op og brug lidt kokosolie til at stege pandekagerne i
4. Pandekagerne kan være lidt svære at vende, men hold øje med luftbobler i overfladen, så er de ved at være klar til at blive vendt.
5. Server med frisk frugt, lidt skyr eller en omgang ahornsirup.

Tip: Vanilje pulver kan skiftes ud med et andet krydderi såsom kanel. Så kan smagen varieres lidt.

Bon appetit!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.