Italiensk inspireret burgerbolle

Vi skulle have hjemmelavet brugere, og jeg synes at hjemmelavet boller er det bedste. Men for det ikke altid skal være den samme slags, ville jeg prøve noget nyt. Så jeg fandt lidt inspiration på nettet, men ikke en decideret opskrift, så jeg har tilpasset den efter, hvad jeg lige havde i skabet.


Det blev til en omgang lækre og luftige boller med durummel og med et grovt twist af grahamsmel. En helt perfekt bolle til hjemmelavede burger.

Italienske grovboller: 8 store boller
- 1 pk. Gær
- 5 dl Lunkent vand
- 2 spsk Olivenolie
- 1 spsk Sukker
- 2 tsk Groft salt
- 300 g Durummel
- 200 g Grahamsmel
- 300 -350 g Hvedemel

1. Afvej durummel og grahamsmel i en skål.
2. Rør gæret ud i det lunkne vand og tilsæt sukker, salt og olivenolie - Rør det godt sammen.
3. Derefter puttes durummel- og grahamsmel-blandingen i væsken og dejen røres godt sammen.
4. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt til dejen. (Jeg brugte kun omkring 300g hvedemel.) Ælt dejen grundigt, dejen må gerne være lidt klistret, men må ikke hænge fast i bordet.
5. Form dejen til de 8 store boller og put dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
6. Lad dem hvile og hæve i 1-1,5 timer.
7. Pensl bollerne med lidt vand og bag dem i en forevarmet 225grader varmluft ovn i 15 minutter.


Bon appetit!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.