Red Velvet Cupcakes.

Nu når det er den sidste dag i min mands ferie, skal han jo forkæles. Så jeg har valgt at kaste mig ud i en Red Velvet cupcake, som jeg aldrig har lavet før. 
Men jeg havde hørt, at de skulle være lækre.. Og lækre, det blev de.. :) 





Red Velvet Cupcakes:
- 2 spsk. Kakaopulver
- 1 spsk. Rød pasta farve
- 85 g Sukker
- 125 g Smør
- 2 Æg
- 1½ dl Kærnemælk
- 1 tsk. Vanilie ekstrakt
- 150 g Mel
- ½ tsk. Fint salt
- ½ tsk. Eddike
- ½ tsk. Natron

1. Rør kakao, rød farve og kogende vand godt sammen (Vigtigt trin, her udvikler kakaoen smag sig).
2. Pisk smør og sukker cremet og luftigt og tilsæt derefter æggene et efter et. pisk grundigt imellem.
3. Hiv den afkølede kakao/farvemasse frem og rør kærnemælk, salt og vanille ekstrakt i.
4. Tilsæt mel og kærnemælks blandingen til smørblandingen på skift. start og afslut med mel. rør til det hele er rørt ud.
5. Bland natron og eddike i en lille kop (det bruser og syder, men det skal det ;)) og rør det helt ud i kagedejen.
6. Sæt papirforme i en muffinbradepande og fyld dem 3/4 med dej.
7. Bages ved 165 grader i 20-22 min.
8. Lad afkøle 5 min i muffinbradepanden og tag dem derefter ud for at afkøle helt på en rist.


Cream Cheese Frosting:
- 200 g Flødeost
- 100 g Blødt smør
- Korn af en enkelt vanille stang
- 400 - 500 g Flormelis

1. Pisk smørret og flødeost cremet, sammen med vanille korn.
2. Pisk derefter flormelisen i til det rigtigt.
3. Brug evt. lidt farve til at gøre dem festlige, denne gang har jeg brugt lidt gul farve.
Frostingen blev ikke helt så god, som jeg havde ønsket.. Men den smagte perfekt.. :)

Hvis de bliver lavet i god tid, kan frostingen godt blive en smule tør. Men den bliver ikke dårligere af den grund.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.