Squash chips & bønnefritter..

Squash chips var en ide, som lige poppede op i mit bette hoved, efter jeg så et billede på instagram.  Opskriften er en, som jeg har prøvet mig frem til. Dog havde jeg læst et sted, at de kunne komme til at smage bittert, hvis de blev brune. Men det oplevede jeg ikke. Jeg var vild med, at de blev lidt ekstra sprøde.

Squash chip:
- 1 Squash
- Lidt havsalt
- Lidt olie

1. Skær din squash i tynde skiver. (Jeg brugte et mandolin jern)
2. Fordel dem på en bradepande beklædt med bagepapir
3. Pensl med lidt olie og drys med lidt salt.
4. Bag dem i 1 - 1½ time ved 100 grader


Bønnefritterne er simpelthen blevet en favorit herhjemme, da vi elsker bønner. Vi har prøvet os lidt frem for at finde nye, sundere opskrifter, som kan erstatte de "normale" ting man får i hverdagen. Af de sundere alternativer får bønnefritterne en sikker førsteplads.  

Her kunne de godt ha fået 10 min mere. 

Bønne fritter: (2 Personer)
- 400 g Grønne Bønner (fra frost)
- Lidt olie
- Lidt salt og peber

1. Fordel bønnerne jævnt på en bradepande beklædt med bagepapir.
2. Drys lidt olie, salt og peber over, og bland tingene sammen med fingrene, så alle bønnerne bliver dækket.
3. Bag dem i 30 - 40min ved 200 grader varmluft. Vend bønnerne en gang imellem.

Kommentarer

  1. Vil prøve at lave bønnefritter til aftensmad i aften, er meget spændt :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.