Flere dadelkuglevarianter

Herhjemme er vi blevet utrolig vilde med diverse daddelkugler, når vi har brugt for lidt sund hygge.
Vi eksperimenterer meget med forskellige smagsvarianter. Nogle smage rammer plet og smager fantastisk, andre knapt så meget. :P Men det er det sjove ved at prøve sig frem..

Jeg har før lavet et indlæg omkring dadelkugler som du kan finde HER og en ekstra opskrift HER

Grunddejen:
- 10 friske dadler (Tørrede dadler kan også bruges. Men de gør dejen lidt mere løs/tør, og dette gør, at man skal bruge lidt flere kræfter, når kuglerne skal trilles)
- 2 håndfuld nødder (nødderne varierer alt efter, hvilken slags kugler man vil lave)
- 1- 1 1/2 spsk kakao

1. Det hele blendes i en minihakker eller foodprocessor.
2. Efter kuglerne er formet, kan de stilles på køl i 1 time eller nydes med det samme som lidt hygge.

Julekugler aka. RAW pebernødder:
- Lidt stødt ingefær
- Lidt stødt kardemomme
- Lidt stødt kanel (Prøv dig frem og smag til efter hånden, med de forskellige krydderier)
- Eller en 1/2 - 1 tsk Dr. Oetker pebernød blanding
- Her har jeg brugt mandler.

1. Tilsæt krydderierne i grunddejen
2. Form kuglerne og spis løs.. :)



Appelsin kugler:
- 1 spsk appelsinsaft
- Lidt revet appelsinskal
- Her har jeg brugt mandler
- Evt. Lidt mørk chokolade

- Kakao pulver til at rulle kuglerne i

1. Tilsæt appelsinsaften og skallen i grunddejen
2. Form kuglerne og tril dem i kakaopulveret

På billedet er der også Romkugler trillet i kokos

Mint kugler:
- 1 tsk. Pebermintessens
- 70% Mørk chokolade (Mængde alt efter hvor meget "bid" du ønsker)
- Her bruger jeg normalt hasselnødder

- Smeltet chokolade eller kakao pulver til at trille kuglerne i.

1. Tilsæt pebermintessensen i grunddejen
2. Hak chokoladen fint og fordel i dejen.
3. Form kuglerne og dyp dem i det smeltet chokolade eller tril dem i kakao pulveret

Nødde kugler:
- 1 tsk. Vaniljeessens eller mandelessens
- Her har jeg brugt lidt blandet nødder som mandler og hasselnødder (brug gerne flere forskellige nødder)
- Smeltet chokolade

- Hakket nødder til at rulle i

1. Tilsæt essensen i grunddejen
2. Form kuglerne og dyp dem i det smeltet chokolade og rul i hakket nødder

Her er kuglerne ikke trillet i noget, og de er serveret sammen med sunde cookies,
som du kan finde lige HER

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.