Lækre franske macarons

Jeg har i alt for lang tid gerne vil afprøve at bage macarons. Men jeg har været så bange for at kaste mig ud i det, fordi det virker så svært.


Men så snakkede min kusine om nogle, hun havde smagt i Paris. Og da de bagte dem i den store bagedyst i fjernsynet måtte jeg jo prøve det.
Jeg søgte meget rundt på nettet, for at finde en god opskrift. Jeg faldt over flere spændende opskrifter, og har samlet inspiration, og har fundet frem til denne, som virker for mig.
Dette er første gang jeg har lavet dem, og de blev super lækre.

Macarons:
- 60 g Æggehvider
- 40 g Sukker
- 60 g Mandelmel
- 110 g Flormelis
- Evt. Pastafarve

1. Dette trin er vigtigt! - Først blandes mandelmel og formelis og passeres gennem en fintmasket sigte

2. Æggehviderne piskes sammen med sukkeret til en tyk og blank marengsmasse. (Her tilsætter du pastafarven, hvis de skal farves)

3. Herefter vendes mandelblandingen forsigt i marengsmassen lidt ad gangen. Massen skal være glat og skinnende. Pas på med at røre for meget i massen, da den bliver tyndere jo mere der røres. Massen skal gerne kunne holde formen når den sprøjtes ud.

4. Massen fyldes i en sprøjtepose med alm. rund tylle, og sprøjtes ud med gode mellemrum på en bageplade med bagepapir.

5. Når alt dejen er sprøjtet ud, skal macaronerne hvile i 1 time indtil de har dannet en fin overflade. Mens macaronerne tørrer, skal man banke under bagepladerne, så luftbobler stiger til overfladen, så man kan prikke hul på dem med en nål.

6. Bag en plade ad gangen ved 150 grader alm. ovn i 12-15 minutter. (Pas på de ikke tager farve.)

7. Herefter skal de fine macarons køle af, indtil de er helt kolde, og så kan de fyldes med fyldet.

Chokolade ganache:
- 100 g Mørk chokolade
- 40 g Fløde
- 10 g Smør

1. Hak chokolade fint, og kom det i en skål.
2. Varm fløden til kogepunktet og hæld det over chokoladen. Lad det stå i 15 sekunder og rør dernæst langsomt rundt til en glat ganache.
3. Tilsæt smøret og rør igen til en glat creme.
4. Sæt film over skålen og sæt det til side indtil den skal bruges.

Til sidst tager du to macarons og fylder ganache mellem dem.


Bon appetit!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.