Mette Blomsterbergs blødende chokoladefondant

Jeg elsker at se kage-bageprogrammer. Og jeg bliver selvfølgelig tit inspireret af at se dem. Så da jeg forleden dag så, at der blev bagt chokladefondanter, skulle dette også prøves af. Og da vi holder meget af chokolade herhjemme, ville en blødende chokoladefondant ikke være helt ved siden af.


Jeg fandt denne opskrift hos Mette Blomsterberg, som er nem, enkel og ufattelig lækker. Du finder hendes hjemmeside HER. Du kan også se hendes afsnit af "Det søde liv", hvor hun laver chokoladefondant. Du finder videoen lige HER, det kommer sidst i afsnittet ca. 21:50.


Chokoladefondant: 4-6stk
- 100g Mørk chokolade 70%
- 100g Smør
- 50g Sukker
- 40g Mel
- 100g Pasteuriserede æggeblommer
- 50g Pasteuriserede æggehvider
- Evt. Flormelis til drys

1. Start med at smøre formene
2. Hak derefter chokoladen fint, og smelt den med smør og sukker i en skål over vandbad. (Pas på - Det skal kun netop smelte og ikke blive for varmt.)
3. Sigt melet ned i chokoladeblandingen og rør godt.
4. Tilsæt æggeblommer og æggehvider og rør godt.
5. Fyld de smurte forme ¾ op.
6. Opbevar dem tildækket i køleskabet i 1 time eller lige inden de skal serveres
7. Bag fondanterne i en 200 grader varm ovn i ca. 7-10 minutter. (Jeg bagte mine i 10 min, i en ramakin) HUSK, at fondanternes midte skal være ubagt, så når du tapper ovenpå skal de være bløde.
8. Afkøl dem i et par minutter inden de befries fra formene. Brug evt. en kniv til at løsne kanterne.

Tip. Vi serverede dem med frisk frugt. Men en lækker vaniljeis vil heller ikke være ved siden af. 

Bon appetit!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Spinat pandekager.

Rugbrødslagkage.

Alm. gode kanin boller.